Gml Landevej 11, Bendstrup, 8544 Mørke

Klassisk landejendom med gode udhuse og stort potentiale

Går du og drømmer om plads og muligheder ude på landet? Så er denne landejendom - en flot klassisk 4-længet gård med stor gårdsplads og et smuk stuehus, hvorfra der er udsigt over egne marker og det smukke kuperede terræn på Djursland - måske din kommende bolig!

Med de tilhørende 5,2513 ha jord, er der god mulighed for jagt. Her får du en særdeles velholdt landejendom med sunde udhuse, i smukke naturskønne omgivelser og med en enestående udsigt.

Stuehuset er en herskabelig indrettet bolig med 3 store stuer en-suite, højt til loftet og flotte plankegulve. Der er i husets hall en flot svunget trappe til husets 1. sal, som ikke er udnyttet. Indretningen i stueplan: Flot hall med adgang til et lille kammer, stor smuk stue, hvor den gamle kamin er bevaret, en stor pejsestue og den flotteste spisestue med originalt sildebens beklædt loft og synlige bjælker. Hertil kommer et nydeligt spisekøkken, et stort soveværelse med direkte adgang til et meget stort badeværelse med en stor bruseniche. Endnu en entré med en lukket trappe til 1. sal, og tilstødende badeværelse med kar og terrazzogulv, 2 store værelser og et praktisk stort bryggers.

Med udgang fra stuen og på stuehusets sydside finder du en smuk anlagt parkligende have med en hyggelig pavillon. Fra haven har du udsigt over egne sydvendte marker, et kuperet flot terræn og lidt skov, der indgår i arealet, der udbydes. En dejlig natur omkranser hele ejendommen og du kan nyde udsigten hele vejen rundt.

Udhusene er i god stand og har mange anvendelsesmuligheder. Her er bl.a. en stor muret lade, nogle solide og velholdte stald bygninger, en stor løsdriftstald og et muret maskinhus foruden dobbelt garage.

Ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen og selv om du er i rolige landlige omgivelser, har du alligevel kun ca. 10 min til motorvejs net.

Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsopstilling

    Giv et bud

    Bestil gratis salgsvurdering

    15 års lokalkendskab

    Solgt eller gratis*

    Professionel fotograf

    *solgt eller gratis omfatter ikke tilstandrapport, el-tjek og energimærke