Ballesvej 23, 8543 Hornslet

Charmerende murermestervilla med den bedste udsigt i Hornslet

Her på Ballesvej 23 i Hornslet finder du denne unikke og idylliske bolig med den lille ekstra detalje, at her er en dejlig udsigt direkte ud til Bækdalen. Det er sjældent, at vi har fornøjelsen at præsentere en bolig med disse kvaliteter, for denne bolig er virkelig i en klasse for sig. Murermestervillaen er moderniseret, så den er lys og indbydende og det er gjort med respekt for villaens alder og stil. Bl.a. kan det nævnes, at selv stikkontakterne i hvid og guld er speciallavede.

I Hornslet har du alt, hvad du har brug for i hverdagen og fra denne centrale adresse, kan du næsten ikke komme tættere på alle mulighederne. Indenfor få minutters gang er du på butiksgaden i byen, hvor du både har specialbutikker, spisesteder og naturligvis  dagligvarebutikker. Skolen er et stenkast fra adressen og Bækdalen støder op til baghaven. Her er den fineste natursti langs bækken, som går helt ned til Hornslets byskilt, hvor flere indkøbsmuligheder er placeret sammen med fitness, byggemarked og blomster/gavebutik. 

Ved ankomst til boligen, ad den rolige ensrettede vej, er der mulighed for parkering på begge sider af boligen. På højre side ligger villaens murede garage med elektrisk port og centralt foran boligen er en enkel forhave omkranset af bøgehæk.
Murermestervillaen med de klassiske 3 plan, byder dig indenfor på stueplan. Her træder du ind i en smuk og klassisk hall, med et flot trappeløb til førstesalen - du fornemmer straks, at dette er en bolig med sjæl.

Via hall'en ledes du videre ind i de to stuer en suite. Den første stue med brændeovn i hjørnet, er indrettet med spisebord og ligger i åben forbindelse med køkkenet. Den næste stue er med sofaarrangement og et stort vinduesparti mod bækdalen. Her betages man af naturens farver og et dejligt kig over haven, hvor et hyggeligt rundt drivhus er placeret. Når du åbner den dobbelte terrassedør i stuen, så træder du ud på en skøn træterrasse, hvorfra morgensolen med fordel kan nydes. Herfra fører en trappe dig videre ned i haven, hvor en større fliseterrasse er placeret mod syd-øst.

Hanstholm køkkenet fra 2008 har hvide låger, en flot træbordplade, stort gaskomfur og en diskret indbygget emhætte. Her er det oplagt at lave god mad til familien, imens du kan følge med i livet på gaden. Der er blevet plads til et lille spisebord, som fint kan benyttes til hverdagens spiseplads.
På stueplan er også den ene af boligens værelser placeret bag en smuk skydedør af palisandertræ.

Tilbage i hall'en kan du følge trappen op til 1. sal. Fra fordelingsgangen med gode indbyggede skabe, er der adgang til stort soveværelse med en flot fransk altan og i modsatte ende er endnu et værelse. Centralt mellem de to er et flot brusebadeværelse fra 2010, ligeledes fra Hanstholm, der passer til stilen i resten af huset. Her er der ikke gået på kompromis. 

I boligens kælderplan finder du flere disponible rum. Der er et lækkert stort bryggers med gode vaskefaciliteter, et mindre badeværelse og flere disponible rum, hvor nogle er i boligkvalitet. Her foruden er der et værksted. Fra bryggerset er der udgang til haven, så du nemt kan hænge vasketøjet ud i det gode vejr eller gå ind denne vej, hvis fodtøjet er snavset.

Som et par ekstra plusser ved boligen, kan nævnes at der er installeret Nilan ventilationsanlæg i 2010, der er solcelle anlæg fra 2012 og centralstøvsuger på alle etager.

Udendørs er en smukt anlagt have, som fremstår yderst velholdt. Der er et stemningsfyldt havebassin i niveau med den store terrasse. Fortsæt frem og du har en stor græsplæne og et hyggeligt drivhuset. Den lave hæk for enden af haven, gør det muligt at nyde udsigten over hele området og I har fornøjelsen af selskab fra køerne på marken.

Boligen på Ballesvej 23 er en særlig bolig, hvor murermestervilladrømmen er lige til at gå til med denne flotte istandsatte bolig. 

Vi glæder os meget til at vise jer boligen og nyde omgivelserne sammen med jer.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Bestil gratis salgsvurdering

15 års lokalkendskab

Solgt eller gratis*

Professionel fotograf

*solgt eller gratis omfatter ikke tilstandrapport, el-tjek og energimærke