Vis alle sager

Timianvej 5 - Thisted Sagsnr. 000247

Fuldmuret kvalitetsvilla i funkisstil

Unik kvalitetvilla i flot funkis-stil udbydes til salg. En fuldmuret villa med højt til loftet og med en perfekt planløsning for den pladskrævende børnefamilie.

Villaen er fra 2011 opført i vedligeholdelsesfrie materialer i super kvalitet både inde og ude. Bl.a. skal fremhæves smukke store gennemgående travertin fliser på gulvene i både køkken/alrum, stue og gangarealer og travertinerne pryder også på gulve og  vægge på badeværelserne. 

Boligen er vel indrettet med et centralt placeret køkken/alrum med et gedigent dansk snedkerkøkken fra Multika. Med fjernbetjent ovenlysvindue skabes der her et skønt, lyst og tiltrækkende samlingssted for hele familien.

Alrummet og stuen adskilles delvist af en rustik murstensvæg med indmuret gas-pejs som giver hygge og stemning i begge rum. Stuen er lys og rummelig med stort skydedørsparti til haven mod syd. Boligen er indrettet med en kontorniche i fordelergangen, 3 store værelser og et rummeligt gæstebadeværelse. Entreen ligger i forbindelse med fordelingsgangen og har direkte adgang til alrummet. Bryggerset, der har indgang gennem det dobbelte vognly, indeholder et praktisk bordarrangement med megen god skabsplads og et stort skydedørsskab med installationer, vaskefaciliteter og god plads til opbevaring.

Den separate forældreafdeling har eget stort lækkert badeværelse med både spa og brus og soveværelset har desuden udgang til en morgen terrasse mod øst.

Der opnås et særligt skønt lysindfald fra de store vinduespartier i de store højloftede rum. Og du kan nyde udsigt over fjorden fra både stue og soveværelse.

Der er naturligvis gulvvarme overalt, centralstøvsuger og Nilan ventilationsanlæg for godt indeklima.

Udenfor finder du en skøn opvokset have, der er anlagt så den er nem at holde, samt en stor indbydende solorienteret terrasse der vender mod sydvest. Til boligen hører et dobbelt vognly, et cykelskur, et udhus og en tørreplads.

En sjælden udbudt lækker villa, -klar til indflytning.

Kvarteret er et nybyggerkvarter og er kendetegnet ved stille villaveje, stisystem og tæt på den omkringliggende natur med både skov og fjord. Skole og daginstitution er indenfor gå-afstand. Thisted har alt det, en aktiv familie har brug for i hverdagen. Her er uddannelsesinstitutioner, svømmehal, stort idrætsanlæg, og et væld af muligheder for fritidsaktiviteter og naturoplevelser tæt på.

Sagsinfo

Pris
3.295.000
Type
Villa
Udbetaling
165.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.605
Byggeår
2011
Boligareal
188 m2
Grundareal
954 m2
Antal plan
1
Garage
41 m2
Værelser
6
Energimærke
B

Kontakt os og få en snak

Jette Dalgaard Ejendomsmægler & valuar, MDE Tlf.: 29 41 36 43
Hent dokumenter » Book fremvisning » Giv et bud »

Området

 

Bestil gratis salgsvurdering

  • 15 års lokalkendskab
  • Solgt eller gratis*
  • Professionel fotograf
Bestil vurdering
*solgt eller gratis omfatter ikke tilstandrapport, el-tjek og energimærke

Bestil vurdering

Hent sagsdokumenter

Bestil fremvisning

Vælg en dag til fremvisning
samt et tidspunkt:

Giv et bud